Content Plan – nøglen til overblik og bedre planlægning af kommunikationen

Content Plan – nøglen til overblik og bedre planlægning af kommunikationen


De fleste kender det: 

  • ”Hov, det blev ikke lige i denne uge, at nyhedsbrevet kom ud!”.
  • ”Hvad skal vi nu finde på at lægge op som nyt på de sociale medier?”
  • ”Skal vi lægge samme indhold op på alle kanaler?”

En Content Plan er en køreplan for din markedsføring, der kan sikre, at du får styr på det indhold, du gerne vil have ud til din målgruppe, på hvilke kanaler, hvornår og af hvem. Strukturen og planen kan hjælpe dig med at sikre, at markedsføringen bliver forankret i din overordnede målsætning, samtidig med at den kan skabe overblik og sikre en bedre planlægning og dermed udnyttelse af ressourcerne.

Vi anbefaler at starte med at identificere temaer, der hver især understøtter virksomhedens profil og målsætning og giver værdi for målgruppen, og som man kan bygge emner op omkring henover året. Vi anbefaler endvidere at starte med at udarbejde et årshjul, dernæst en årsplan efterfulgt af en månedsplan. Årshjulet giver et visuelt overblik over de store ting, der skal ske i løbet af året. Hvis man f.eks. har en livsstilsbutik, kunne det være solbriller i maj, badetøj i juni, paraplyer i september og handsker i oktober. Det, der rammer kundens behov lige før eller når, der er brug for det. Årsplanen giver et mere detaljeret overblik over, hvilke temaer og emner, der skal kommunikeres ud hvornår på året og på hvilke kanaler. Månedsplanen er den konkrete plan for det enkelte opslag og den enkelte annonce pr. kanal for måneden.  

 

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at få udviklet din Content Plan.